Vedtægter for Holbæk Bådelaug
Siden er opdateret d.15/4-2017
VEDTÆGTER
- Foreningens navn er Holbæk bådelaug, med adressen finsings Plads 2, 4300 Holbæk.
2.
Laugets stander er tofarvet med hvidt vandret felt foroven og blåt vandret felt forneden.
I det hvide felt er skrevet Holbæk med blåt og i det blå felt bådelaug med hvidt.
Laugets logo, udformet som et skjold med blå kant på hvid bund, er placeret langs standerens forlig.
Skjoldets udsmykning består af et anker omkranset af vand og bøgetræer.
Til ethvert fartøj, som ejes af et medlem af lauget, udleveres mod betaling en klubstander, som føres på fartøjet sæsonen igennem. Kun medlemmer kan føre laugets stander.
3.
Ansøgning om optagelse som medlem stiles skriftligt til bestyrelsen, som derefter behandler ansøgningen. Ansøgningsskema udleveres af bestyrelsen.
1)
Såfremt en ansøger godkendes, meddeles dette vedkommende skriftligt sammen med tilsendelse af kontingentopkrævning
Når ansøgeren har betalt indskud og kontingent, er vedkommende fuldgyldigt medlem og får tilsendt laugets love og havnereglement. Gyldig kvittering for betalt kontingent gælder som medlemskort.
2)
Hvis et flertal i bestyrelsen er imod optagelse, får ansøgeren skriftlig besked herom. Vedkommende kan herefter kræve beslutningen sat under afstemning på nærmest følgende ordinære generalforsamling, hvor simpelt flertal afgør spørgsmålet.
4.
Ethvert medlem er forpligtet til at overholde laugets love såvel som havnens reglement
5.
Hvis et medlem forsætligt eller groft overtræder love og reglementer, bevidst modarbejder laugets interesser og overhører bestyrelsens henstillinger, kan eksklusion finde sted efter følgende retningslinier:
1)
Mindst tre bestyrelsesmedlemmer ønsker vedkommende udelukket af lauget af ovennævnte grund.
2)
Medlemmet tilsendes anbefalet brev med opfordring til at udmelde sig af lauget inden 14 dage.
3)
I modsat fald behandles eksklusionen på førstkommende ordinære generalforsamling,
hvor spørgsmålet afgøres ved simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer.
4)
Der skal gives den pågældende lejlighed til at fremføre sine synspunkter på generalforsamlingen.
5)
Såfremt den pågældende ikke deltager i behandlingen, skal vedkommende skriftligt underrettes om generaldforsamlingens beslutning
- (Ændret 2015 og 2017)
Kontingent og øvrige lejeafgifter fastsættes på den årlige generalforsamling og opkræves helårligt forud.
Kassereren opkræver samtlige betalinger via Nets til medlemmerne med betalingsdag den 1. februar og med betalingsfrist til senest den 15. februar samme år.
Medlemmer som ikke senest betalingsfristen har betalt kontingent m.v. rykkes med eksklusionsvarsel med en frist på 10 dage og pålægges rykkergebyr i henhold til renteloven.
Medlemmer, der fortsat er i restance, tilsendes herefter rekommanderet eksklusion af Lauget og må i så tilfælde, for atter at blive medlem, betale restancen inkl. rykkergebyr og indskud og på ny indgive ansøgning om optagelse med fornyet anciennitet.
Bestyrelsen kan i tilfælde af medlemmers sygdom eller særlige omstændigheder dispensere herfra.
7.
Generalforsamlingen er laugets højeste myndighed i alle anliggender.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden 15. februar. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel. Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Beretning fra bestyrelsen
2a) Beretning fra udvalg
3) Indkomne forslag
4) Regnskab
5) Fastsættelse af kontingenter og afgifter
6) Valg til bestyrelse
7) Valg til udvalg
8) Valg til revision
9) Eventuelt
Generalforsamlingen vælger dirigenten, som leder forhandlingerne og afgør stemmemåden. Dog skal alle personspørgsmål afgøres skriftligt blot ét medlem kræver det.
Alle afstemninger vedrørende eksklusion skal foregå skriftligt.
Der kan, på generalforsamlingen, stemmes ved fuldmagt, men intet medlem kan stemme for mere end én fuldmagtsgiver.
Valgbar er ethvert medlem, som er villig til at modtage valg.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i laugets forhandlingsprotokol, hvori også andre forhandlinger optages.
Protokollen føres af bestyrelsen, med denne kan dog i særlige tilfælde kræve en protokolfører valgt af generalforsamlingen.
Under punkt 9 ”eventuelt” kan der ikke træffes beslutninger, som bestyrelsen finder belastende for bådelauget.
Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenens punkt 3, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Forslag skal stilles skriftligt med tydelig afsender, til formanden.
8.
Bådelaugets regnskabsår er kalenderåret. kassereren er til enhver tid ansvarlig for bogføring og laugets midler. Kassereren foretager alle ind- og udbetalinger.
Laugets midler placeres efter bestyrelsens skøn således:
a. Rådighedsbeløb: et passende beløb til varetagelse af den daglige drift placeres pengeinstitut på giro- eller checkkonto.
b. Investeringsmidler: Laugets opsparing til fremtidige opgaver placeres til højst mulig forrentning på risikofri konto, eller depot i pengeinstitut.
For rådighedsbeløbet tegner alene kassereren lauget, mens investeringsmidler tegnes af formand og kasserer i forening.
Årlig revision foretages i januar måned, men revisorerne har til enhver tid ret til at efterse regnskaberne.
Revisorer vælges af generalforsamlingen for en periode af 2 år.
9.
Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af lauget og er ansvarlig overfor generalforsamlingen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 3 medlemmer er til stede.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
1) Formand og 1 bestyrelsesmedlem vælges af generalforsamlingen på lige årstal.
2) Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige årstal.
3) Suppleant vælges årligt
4) Næstformanden udpeges af bestyrelsen, blandt dennes medlemmer på første møde efter generalforsamlingen
Bestyrelsen kan, i det omfang den finder det relevant, nedsætte arbejdsudvalg og anmode generalforsamlingen om at vælge medlemmer hertil under dagsordenens punkt 7.
10.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 20% af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom med begrundet forhandlingsemne. Ingen andre punkter end de i den skriftlige begæring fremsatte kan behandles på den ekstraordinære generalforsamling.
Indkaldelse skal ske skriftligt med 14 dages varsel, og indkaldelsen skal ske inden for en måned efter, at bestyrelsen har modtaget begæringen.