Holbæk Bådelaug - dronefoto

Kære medlemmer af Holbæk Bådelaug

Logo Holbæk Bådelaug - et anker, vand og to træer

Corona er stadig en stor udfordring for os alle, og myndighederne opfordrer til, at vi passer ekstra godt på hinanden i de næste måneder.
Vi har planlagt generalforsamlingen 2021 til søndag den 7. februar. Generalforsamlingen samler typisk 40 – 50 medlemmer i klubhuset.
Vi har i bestyrelsen vurderet, at det ikke er forsvarligt at afholde den på denne dato – vi kan heller ikke gøre det lovligt.
Vi har derfor besluttet at udsætte generalforsamlingen til søndag den 11. april i håb om at være på den sikre side.
Skulle situationen med corona stadig være alvorlig til denne tid, vil vi aflyse generalforsamlingen 2021 og lægge regnskab m.m. tilgængeligt på hjemmesiden.

Denne beslutning er ikke i overensstemmelse med vores vedtægter – vi skal afholde generalforsamling årligt og senest den 15. februar.

Jeg håber dog, at I alle bakker op om vores beslutning – det handler om vores fælles sikkerhed i en helt ekstraordinær situation.

Jeg vil orientere jer alle nærmere i forhold til arbejdslørdage og andre arrangementer i den kommende sæson snarest.
Foråret og den nye sæson er på vej – jeg håber, at det lysner forude.

De bedste hilsener til jer alle

Per Frederiksen – formand, Holbæk Bådelaug