HAR DU EN MENING OM HAVNEUDVIKLINGEN I HOLBÆK ?

EFTERSKRIFT FRA WEBMASTER:

Holbæk bådelaug var stærkt repræsenteret på mødet om fremtiden på havneområderne i Holbæk.
Jeg deltog selv så jeg ved det med sikkerhed.


Kan du med fordel læse dette indlæg og deltage i det offentlige møde, og komme med forslag der sendes til Holbæk kommune….

Der afholdes offentligt møde Torsdag D.7. marts 2019
Kl. 19:30 – 21:00 på Holbæk bibliotek.

Citat fra skrivelse fra Holbæk kommune. Se hele dokumentet her !

Indholdet i den nye planlægning

Planområdet omfatter et areal på ca. 5,3 ha og er beliggende i den østlige del af havneområdet i Holbæk by. Arealet ved Filmtorvet er i dag udlagt som et midlertidigt offentligt rekreativt byrum. Denne anvendelse af arealet ønskes gjort permanent, ved gennemførelse af ny lokalplanlægning, i forlængelse af anbefaling fra Den Politiske Havnegruppe.

Arealet nordøst for Filmtorvet udgøres af et velfungerende fritidsområde med maritime aktiviteter ved Finsings Plads, der fastholdes med planlægningen, dog således, at en del af
arealet, ud mod Filmtorvet, hvor der i dag er bådeoptag, flyttes til en placering syd for eksisterende kajakbådeskure, mens det nuværende bådeoplagsareal i stedet overgår til anden anvendelse og ny bebyggelse i samspil med beliggenheden ud til Filmtorvet. Eksisterende erhvervsanvendelse syd for Finsings Plads, øst for Filmtorvet, inddrages ligeledes i nærværende planlægning, og kan omdannes til nye bycenterformål i overensstemmelse med nedenstående angivne anvendelse. Den eksisterende kulturbiograf
fastholdes med sine bidrag til aktivering af Filmtorvet, men der foreslås med planen foretaget en omplacering af eksisterende p-pladser.

Ved kajkanten af Filmtorvet kan indplaceres husbåde, havnebad m.v.
Området tænkes anvendt til centerformål, herunder offentlig pladsdannelse, publikumsorienteret anvendelse, kulturerhverv og understøttende servicefunktioner og erhverv som restauranter, caféer og overnatningsmuligheder, samt boliger.
Der udlægges alene mindre byggefelter til servicefunktioner, caféboder, skure etc. inden for selve filmtorvets område, mens der gives mulighed for ny egentlig bebyggelse umiddelbart langs Filmtorvets østlige kant. Bebyggelse kan maksimalt opføres i op til 4 etager.

Idéer og forslag

I forbindelse med at planarbejdet sættes i gang, vil Holbæk Kommune jf. Planlovens § 23c gerne høre dine bemærkninger til den nye planlægning.

Der afholdes offentligt møde på Holbæk Bibliotek, den 7. marts 2019, kl. 19:30 – 21:00.

Det videre forløb

Idéer og forslag til det videre planarbejde skal være modtaget af Holbæk Kommune senest torsdag d. 28.marts 2019.  Send gerne en e-mail til plan@holb.dk

Du kan også sende et brev til Holbæk Kommune,
Vækst og bæredygtighed, Plan og Åben land, 0899 Kommuneservice. Vær opmærksom på, at såfremt du oplyser din adresse samtykker du, at disse oplysninger må blive offentliggjort. Mailadresser og telefonnummer oplyses ikke.

citat slut…