Dronefoto af Ali Adel Issa - Holbæk Bådelaug 2016

GODT NYTÅR TIL JER ALLE

Logo Holbæk Bådelaug - et anker, vand og to træer

Logo Holbæk Bådelaug – et anker, vand og to træer

Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i 2017. Jeg vil gerne sige jer alle tak for jeres indsats i 2016 med både stort og småt, og jeg synes, at vi starter det nye år med en god og velfungerende havn, hvor vi alle kan finde plads til vores aktiviteter og interesser. Jeg glæder mig til samarbejdet med jer alle i den kommende sæson.

GENERALFORSAMLING

Søndag den 5. februar afholder vi generalforsamling i klubhuset kl. 10.00. Se dagsorden her ELLER i medlemsbladet Maagen.
Et punkt, vi skal drøfte, er fremtiden for vores havn. Tiden nærmer sig for at forhandle en ny overenskomst med Holbæk Kommune.
Det er derfor vigtigt, at jeg får alle jeres ønsker og idéer med, så vi kan forberede os bedst muligt i bestyrelsen.

PLADSER OG ØNSKER FOR 2017 – HOLBÆK BÅDELAUG
Skure - Holbæk Bådelaug

Skure – Holbæk Bådelaug

Ønsker du bådplads, kabine, hytte eller andet i 2017, så udfyld slippen, der følger med dette nummer af Maagen.
Er du det mindste i tvivl om, hvordan det foregår, så spørg endelig.
Vi skal have jeres ønsker senest den 1/3 2017

HAR DU DUELIGHEDSBEVIS ?

Kompasafmærkning NordHvis ikke, så er her chancen. Knud Lykke vil arrangere en række aftener, hvor vi sammen kan arbejde med øvelser og opgaver til duelighed. Se opslaget her eller i Maagen.
Jeg er selv en af dem, der efter 45 år på vandet skal til at tage mit duelighedsbevis, og mon ikke vi er flere.
Det handler om sikkerhed og sund fornuft – og der er lagt op til en række hyggelige aftener sammen. Tristan fra søspejderne vil gerne være censor til prøverne i foråret.

ER DET DIN TRAILOR ?

Eller det din jolle, dit stativ eller andet, der er efterladt på pladsen.
Se til, at du har nummer på, og at Ebbe, vores pladsmand, ved, at det er dit udstyr, der ligger på pladsen. Ellers kan det ske, at vi fjerner det, der ikke ser ud til at have en ejer.

HVAD STÅR DER PÅ SKILTENE ?

Vi har mange skilte og opslag på havnen. Nyt og gammelt. I bestyrelsen arbejder vi på at rydde op i det hele, så det bliver mere overskueligt. Det vil I opdage i løbet af foråret.

GLEMTE DU DIN ARBEJDSPLIGT ?

Logo Holbæk Bådelaug

I så fald venter der dig en ekstra regning på næste opkrævning. Skulle vi have taget fejl, så kontakt os endelig. Arbejdspligten, og den indsats I yder her, er med til at give os alle en god havn og et godt samarbejde. Det skal vi værne om. Og det er da også stort set jer alle, der er med – tak for det.

Med venlig hilsen

Per Frederiksen – formand